Udgivet i Skriv en kommentar

Windows 11 er på vej

Windows 11 bliver rullet ud, og her er samler vi nogle af de vigtigste ting du skal vide, hvis du tænker på at opgradere.

Grafik fra: Microsoft

Det tekniske

For at køre Windows 11 skal din computer som udgangspunkt leve op til Microsofts minimumskrav.

Processor1 GHz eller hurtigere, med 2 eller flere kerner på en kompatibel 64-bit processor eller System on a Chip (SoC).
Hukommelse4 GB RAM.
Lagerplads64 GB eller større lagerenhed.
SystemfirmwareUEFI, Sikker bootstart-aktiveret. Secure Boot.
TPMTrusted Platform Module (TPM) version 2.0
GrafikkortKompatibel med DirectX 12 eller nyere med WDDM 2.0 driver.
SkærmopløsningHD-skærm (720p) på over 9″, 8 bits per farvekanal.
InternetforbindelseMicrosoft-konto og internetforbindelse kræves for at konfigurere Windows 11 Home.
Alle minimumssystemkrav er hentet på Microsofts hjemmeside: Specifikationer og -systemkrav | Microsoft

For at opgradere skal din enhed køre på Windows 10, version 2004 eller nyere.

Bestemte funktioner vil kræve specifikt hardware. Du kan læse mere om systemkrav hos Microsoft: Specifikationer og -systemkrav | Microsoft

Kan du opgradere dit styresystem

Udrulningen af Windows 11 er i gang, og de fleste nyere maskiner vil kunne køre det. Opdateringen rulles ud til de nyeste maskiner først og de ældre senere. Udrulningen forventes at være færdig midt i 2022.

Har du en AMD Zen+, Intel Coffee Lake eller nyere processor vil du med størst sandsynlighed kunne køre Windows 11 på din nuværende computer, og kan blot læne dig tilbage og vente på at få tilbudt opdatering.

Er typen af hardware i din computer ældre end de ovenstående eller har du programmer du er glad for som ikke vil køre i den nye version, så kan du roligt vente med at opgradere, da Microsoft yder support til Windows 10 til og med 14. oktober 2025.

Du skal altså ikke være bekymret for at købe en computer i dag med Windows 10, i frygt for at skulle udskifte den igen om et år udelukkende for at få den nye version af Windows, for hvis du køber en helt ny maskine, så kan den helt sikkert køre Windows 11 og hvis du køber en Refurbished computer med ældre hardware, så vil Windows 10 fortsat få support i fire år.

Bør du opgradere til Windows 11

Windows 11 introducerer nogle nye funktioner som blandt andet 5G understøttelse, Auto HDR, Indbygget Microsoft Teams og meget mere. Funktionerne kræver at man har den nødvendige hardware.

Derudover forsvinder blandt andet Internet Exporer, Start menuen laves betydeligt om og Tablet-tilstand fjernes.

Så med Windows 11 kommer der mange nye funktioner og vi siger farvel til nogle gamle. Uanset hvad, så bør de fleste helt sikkert opgradere på et tidspunkt, men ro på – du behøver ikke skynde dig ud og købe en ny computer kun med det formål at kunne opgradere til Windows 11. Windows 10 er stadig et godt styresystem, og vil stadig kunne køre alle de programmer og spil du allerede bruger på den.

Du kan læse meget mere om Windows 11 på Microsofts hjemmeside: Microsoft


Dette er vores første blogindlæg – TAK fordi du ville læse med. Efterlad meget gerne feedback i kommentarfeltet.